Cuba 2012 – 26/4-13/5

For første gang vovede vi os ud på en trædecykeltur. Vores egne kom med som bagage, og anden bagage var skåret ned til et minimum. Men dejligt befriende og afslappende, kun at have ganske få ting at vælge mellem.

Vores første indtryk var utroligt venlige og imødekommende cubanere.

Vi havde booket Luis Miguels casa particulare hjemmefra, og Luis var også klar til at hjælpe med alt tænkeligt. Meget gæstfrit og interessant sted. Udefra kan man absolut ikke se, at dette er et B&B, men indenfor meget fint og eksotisk med masser af antikke ting. Vi mødte andre ”voksne” backpackere fra London, Australien, New Zealand, og det er altid godt at udveksle erfaringer med ligesindede. Første aften var vi ret kvæstede, og vi gik i seng ca. 24 timer efter vi var stået op (efter 4 timers søvn), men næste dag fik vi pakket cyklerne ud og gjort klar, hvorefter vi indtog Havana Vieja. Lægger ret hurtigt ud med en Mojito, for at bekræfte vores ankomst. På Havanas strøg blev Bjarke antastet af en herre, som absolut ville give en mojito i sin bar. Han har været i DK og kender en masse mennesker og steder dér, - og vil blot snakke. Vi hoppede på den….!, men kunne godt mærke, der var noget lusket. Inden længe ville han sælge cigarer til Bjarke – efter vi havde fået 4 stk. som gave. Men vi var ikke interesserede, da vi ikke ryger. Så syntes han alligevel, vi skulle betale for drinksene. Det blev 4 x så meget, som vi lige havde betalt det forrige sted, så mon ikke også vi fik betalt for de cigarer, vi ikke ville købe !! Nå men, ca. 70 kroner – og så blev vi klogere. Alle ville gerne sælge cigarer. En politimand kom ind i baren og fik en mønt af el chefe, hvorefter han hurtigt gik igen. Gad vide hvor ofte han gør det ? Og hvorfor han gør det… Interessant oplevelse og en god mojito trods alt. Og manden var jo flink, så vi tog det som en oplevelse. Vi daskede rundt og nød det cubanske gadeliv. Fik en kop fed chokolade på chokolademuseet og så gamle store biler på bil-museet. En god start på Havana. Vi flyttede fra Luis og til en ven, da Luis var fuld booket, men også fint og eksotisk. Et dobbeltværelse koster 30 penge (ca. 170 kr.)

Anden dag i Havana gik vi mod vest langs vandet, og fik os en Caipirinha på det fine 5 stjernede hotel Nacional de Cuba, med god udsigt over hav og by. Derefter stod den på is i den berømte Coppelia park. Vi stod i kø for at komme ind, og da vi endelig kom ind, blev vi henvist til et ”turist hjørne” med convertible pesos. Ikke just en aha oplevelse. Vi tog en scooter taxi til Colon kirkegård, som måske er verdens største og smukkeste. Når man har været begravet i 2 år, bliver resterne samlet op og opbevaret i en lille æske, så der altid er plads til de ca. 2 mill. afdøde. Kirkegården er opdelt i afdelinger, så man ikke ligger tilfældigt, men efter social rang. F.eks. baseball spillere, professioner eller lignende. Vi gik ud af kirkegården i modsatte ende, som måske ikke lige var et kvarter, hvor man trygt bærer rundt på kr. 15.000 i kontanter L Men vi forsøgte at se trygge ud. Efter et lille stop ved et stort grøntsagsmarked, prøvede vi en lokal sandwichbar på gaden. Ca. 5 kr. for 2 sandwich i deres lokale valuta. Hvis man vil, er det muligt at spise ekstrem billigt på Cuba. Og selvom man bevæger sig på de steder, hvor der betales med konvertible pesos, er det stadig meget billigt.

Luis Miguel havde anbefalet en god cubansk restaurant til om aftenen, og det var måske den bedste i byen. Og dyrt !  Vi kom af med 5-600 kr. for 2 personer. 3 retter mad med vin. Men så fik vi også rom og cigar på husets regning bagefter.

3. dag blev 1. cykeldag og vi var spændte. Dejligt at komme ud og trille. Det giver lidt luft og en fin tur langs havet, forbi Hemingway Marina, hvor de rige bor. Vi var heldige at finde et supermarked i ambassade området, hvor vi fik købt vand og et par dåser tun. I de lokale forretninger har de ikke mange varer på hylderne. Vi cyklede knap 30 km. Til Playa Baracoa, som er et dejligt sted, hvor de lokale holder til. Ingen turister på stranden, da der ingen hoteller er i byen. Og en god anledning til at få testet det minimale spanske ordforråd. Vi havde booket en casa particular på forhånd fra Havana. Rigtig fint sted, hvor mama lavede en formidabel middag. Stranden var et in-sted for unge, hvor der virkelig blev drukket rom i store mængder. Nogle gik rundt med noget der lignede en karton juice, men vi opdagede senere, at de indeholdte rom. Og rommen blev drukket ren ! Næste morgen når vi lige flaghejsningen og morgensang ved skolen, hvorefter vi kørte mod Las Terazzas. Vestpå godt 60 km i varmegrader der lå over de 30. Gribbene kredser meget over os, og der er rigtig mange af dem. På et tidspunkt kørte vi nogle km på motorvejen, hvor vi lagde ud med at komme i den forkerte retning, men det klares snildt på trædecykel. Så krydser man blot og kører i den rigtige retning. Der er ikke meget trafik, og der skal være plads til alle. Både dem på cykel og dem til hest. Vi var noget svedige, da vi ved 13 tiden nåede Hotel Moka i Las Terazzas. Men så skulle vi jo heller ikke andet end slappe af og drikke mojitos. Virkelig frodig og eksotisk. Og værelse/badeværelse med udsigt over byen og den palmefrodige dal. De næste par dage gik mest med afslapning og mojitos/daiquiri. Dog afbrudt af en 40 km cykeltur gennem parken i ØSENDE regnvejr til Soroa, hvor vi indtog en orkide park. Fantastisk flot tur, men mere våde kan man simpelthen ikke blive. På ”hjemvejen” fik vi nogle gode skud af en flok gribbe, som solede sig ved motorvejskanten. Vi blev overhalet af en lille flok professionelle cubanske cykelryttere, hvor den ene fik lidt ondt af mig, og havde overskud til at skubbe mig med den ene hånd på vej op af en bakke. Det kalder jeg overskud og gentleman J Bjarke foreslog en økologisk restaurant om aftenen, som også viste sig at være vegetariansk (øv for Bjarke), men vi fik utrolig dejlig mad. Meget interessant sted ”Romeo”, som har en søsterrestaurant i Berlin (Yellow Sunshine).  Næste stop blev San Diego de los Baños, og de første ca. 30 km havde vi ikke bare regn, men ØS-regn og 23 grader. Frøs dog ikke – og man tager jo ikke skade af lidt vand. Vi kørte ca. 40 km. på motorvejen, men det er ikke absolut uinteressant. F.eks. kom vi forbi nogle bønder, som var ved at gøre rismarker klar med okse og kærre. De sidste 37 km var i tørvejr og graderne kom igen op på de 30. Kørte til Hotel Mirador og nød mojito og hummer til frokost. Derefter et par mojitos mere ved pølen. Ren afslapning sammen med cubanske turister. De termiske bade var desværre lukkede. Manglede restaurering !!!

Sidste dag på den planlagte cykeltur gik til Vinales. 65 km. Vi nåede ikke ud af byen, før vi blev indhentet af et par mænd på racer motionscykler. Cubanske – men den ene snakkede godt engelsk, og kunne fortælle en masse. Efter ca. 8 km skulle vi egentlig skilles, men Endrigo fik os overtalt til at bo hos sin mor i Vinales, og han insisterede på, at ville følges med os. Det blev en rigtig god dag, hvor vi fik sukkerrørssaft, og set en lokal tobaksbonde rulle en cigar. Han havde en lade fyldt med tobaksblade, som skulle tørre i 6 måneder. Familien havde næsten ingenting til sig selv, men afleverede hele produktionen til staten. Da vi kom til Vinales bjergene, syntes Endrigo han skulle cykle min ”bagage-cykel”, og jeg kunne så i stedet låne hans racer cykel. Det gik lettere, men meget varmt ind i mellem. Det sluttede dog med en kold ”radler” lige før Vinales, og så var det hårde liv hurtigt glemt J Sonia og Papitas hus var rigtig fin, og vi reserverede 4 overnatninger her. Og mami lavede lækker 3 retters menu hver aften og forkælede os alt det hun kunne. Ville gerne snakke, og var meget tålmodig med vores meget spartanske spanske.

Første dag i Vinales foregik 3 timer på hesteryg, og så fik vi da først ondt i røven. Ellers fin tur med gode udsigter over dalen. Den første aften tog Endrigo os med til et fint musik/dansested, og Bjarke og jeg var selvfølgelig de første, som blev budt op af de professionelle dansere…! Vinales er en fin og overskuelig by med masser af liv og turister, selvom det er udenfor sæsonen. På anden dagen lejede vi to scootere og kørte en tur til Cayo Jutias, som er en utrolig eksotisk ø, med dejlige strande. På den 50 km. lange hjemtur fik vi regn. MEGA MEGET regn, men 5 km før Vinales blev det godt, og der var et fantastisk flot lys over dalen og byen. Og så er det jo herligt at mami står med en lækker 3 retters. Vi kørte dagen efter til Cueva Santa Tómas og fik en rundvisning i de kæmpe grotter. Der var ikke meget trafik på vejene, men til gengæld luftes mange husdyr. F.eks. en dame kom gående med grisemor i snor efterfulgt af en flok grislinger. Vi mødte også rigtig mange rigtige cowboys. Det var nogle gode dage hos Sonia y Papita. Der blev virkelig taget godt om os. Vi pakkede cyklerne på en Viazul bus og brugte en dag på at komme til Trinidad. Meget fin og malerisk by i pastelfarver. Bygningerne er mere vedligeholdte end i Havana. Louis Miguels kontakt er fuldt optaget, men de havde en søn, som vi kunne bo hos, som også havde en casa particular. Også her mødte vi stor imødekommenhed, selvom de ikke talte engelsk. Vi fik egen terrasse på 1. sal, men det er ingen hindring i at få serveret maden lige uden for døren. Brugte en dag på at se Trinidad. Der kommer tydeligvis mange turister her, og der er spækket med casa particulares. Vi cykler en ca. 30 -40 km rundtur, hvor vi fik en dukkert i det caribiske hav undervejs. Selvom det var sidst på eftermiddagen, var det stadig meget varmt. Men det lufter lidt at komme ud på cyklerne. Om aftenen oplever vi cubansk musik og dans på trappen på den centrale plads.

Vi tager på en lille (men hård) hiking tur til Topes Collante, som ligger rigtig flot i bjergene lige udenfor Trinidad. Fik en lille demonstration af deres kaffeproduktion, før vi begav os ned i dalen til en naturlig opdæmmet pool ved et vandfald. Meget flot tur, hvor vi kom tæt på fugle og planteliv. F.eks. kaffeplanter.

Cyklerne blev igen pakket på en viazul bus, og turen gik nu tilbage til Havana, hvor vi skulle flyve hjem dagen efter. Får lige oplevet de to ”Hemmingway barer”, og får de dyreste drinks på turen ! Ca. 35 kr. pr. stk. De får virkelig serveret nogle cocktails de to steder. Man skal være heldig for at få en plads. Bodeguita Media og Floridita. Henholdsvis Mojito og Daiquiri. Om aftenen gik vi til Casa Musica, som vi boede ret tæt på. Vi anede ikke, hvad der skulle ske, men vi håbede på noget lokal musik og dans. Det kostede små 60 kr. at komme ind, og det var et ret stort (og fint) show room. Den første time skete der ingenting, men så kom nogle dansere og gav en lille opvisning efterfulgt af en mulig kendt sangerinde, som sang et par sange. Så gik der et stykke tid igen, og vi tænkte, der MÅ da ske noget ? Pludselig var scenen fyldt med musikanter, men det var nu ikke lige den musik vi havde drømt om. Australieren, som vi fulgtes med, blev godt stiv, men Havana skulle opleves med fuld musik, rom og cigarer J Der var efterhånden propfyldt og med mange, meget unge prostituerede piger, som tydeligvis vidste, hvem der var potentielle kunder. Og de var meget lidt diskrete. Men det er åbenbart en del af det hele. Vi gik tidligt hjem (01), da vi skulle have gjort cyklerne klar til afrejse næste formiddag. Louis Miguel er et rigtig godt sted at starte og slutte, og han (de) har nogle fantastiske antikke ting i deres hjem, som gør stedet helt unikt. Sølvtøjet og gammelt porcelæn bruges stadig. Der er højt til loftet og meget fine stuklofter. Louis passede på vores cykel emballage de 14 dage vi var på tur, og var utrolig hjælpsom.  Som alle øvrige cubanere også er.  Det er ikke vores fornemmelse, at cubanerne er utilfredse med deres system. De vil blot gerne have nogle forandringer, frem for alt forbliver uændret. Mange har fået en fornemmelse for at tjene penge på turister, og de vil gerne have lidt friere hænder til det, frem for at blive ”straffet” for det. Det var ikke velset af Fidel, da de åbenlyst tjente flere penge end resten af befolkningen. Egentlig er det også kun turister, som må spise hummer og oksekød. Disse to retter er måske lidt dyrere end kylling, gris og fisk, og jeg tror ikke, det var meningen, at nogle skulle have råd til at nyde disse goder frem for andre. Ellers er der ingen logisk forklaring. Den cubanske kultur er generel præget af glade cubanere, som elsker musik og dans og store cigarer og amerikanerbiler. Meget imødekommende.