Prag – Budapest – Rumænien 27/8 – 15/9 2011.

Det var hovedmålene til årets 3 ugers ferie. Intet andet udover nogle fede veje i Transylvanien var planlagt. Vi valgte at lade telt/stole/bord/kogegrej blive hjemme, da der alligevel ikke findes ret stort antal af campingpladser i Rumænien, og det ville nok også være en fordel ikke at have en hel masse løst bagage på mc’en i de østeuropæiske lande ! Nu kunne vi have alt låst i tasker. Dagen før afgang kiggede vi på vejrudsigten, og da den så lidt våd ud, valgte vi at bide turen til Prag over i to. Vi bestilte et værelse hos Hotel Harmonie i Harzen. Ret heldigt da de havde haft ”fully booked” i et år, og netop lige havde fået et afbud. Samtidig bestilte vi tre overnatninger i Prag på et billigt-billigt 4 stjernet hotel. Næsten for billigt til at kunne være sandt. 106 Euro for tre overnatninger med morgenmad og parkering – 2 personer. Utroligt det kan lade sig gøre.

Harzen blev det første stop og her blev vi utrolig godt modtaget af Simon og Lane. Engelsk par som har drevet stedet i 9 år. De er virkelig den slags, man får lyst til at besøge igen. Og Harzen – kunne vi godt have brugt flere dage i, men det kan man jo altid. Heldigvis faldt det nemmest at køre lige gennem det skønne Harzland. Et godt afbræk på motorvejen, hvor Bjarke kort før Prag måtte nedlægge en høgh-størrelses fugl. Han fik nærmest styrt næseblod inde i styrthjelmen, og måtte ned at ligge i motorvejskanten. Først var vi lidt i tvivl, om det var fugleblod eller Bjarkeblod, men måtte konstatere at det sidstnævnte var sandheden. Bjarke kom dog forholdsvis hurtigt op på hesten igen, og vi mærkede temperaturen steg jo nærmere vi kom Prag. Hotel O’divadla var absolut i orden og lå ca. 5 min. fra offentligt transport. Ca. 7 km. fra centrum, så den første dag fulgte vi floden derind til fods. Dejlig tur og en yderst hyggelig by med utrolig mange fantastiske bygninger. Passende 20-25 grader og stadig meget billigt. Vi følte os hurtigt tilpas i byen og kunne sagtens have shoppet noget mere, hvis vi havde været i bil !! Så det var sikkert meget heldigt, vi ikke var det.

Det var ikke specielt ophidsende at køre fra Prag til Budapest på motorvej. Det lille stykke hvor vi kørte gennem Slovakiet bar præg af mindre fremgang end nabo landene. Mere trist og ikke vedligeholdt. Budapest er en storslået by. 500 år nyere end Prag og derfor en anden arkitektur. En aftentur på Donau giver en fantastisk fornemmelse af de imponerende bygningsværker såsom Parlamentet, Kongeslottet, akademiet og de mange store kirker. Vi nød en halv dag i det dejlige kurbad Szechenyi, og ved hjælp af en guidebog fandt vi en rigtig hyggelig Tokaji bar. Der kom ikke mange turister, men til gengæld kom mange pæne ældre lokale, som lige skulle have en enkelt – eller en kande Tokaji. Lækker lækker fedtemad med rødløg, forårsløg samt paprika krydderi. God oplevelse.

Køreturen fra Budapest til Rumænien er ikke særlig spændende på motorvej, men vi ville gerne hurtigt derover, så første stop blev i Timisoara. En fin by som vi ikke så så meget af, men nød et godt måltid til meget billige penge på et 4-stjernet hotel, som heller ikke kostede meget. Vi kørte derefter direkte til Transfagaran Road, hvor vi havde bestilt tre overnatninger ligeledes på et 4* hotel. Kun én måned siden åbningen, og et utroligt fint hotel med udsigt over en opdæmmet sø. At de så ikke på hotellet kendte noget til ”Service profit chain”, det er en anden sag. Så lidt service tror jeg aldrig jeg har oplevet før, men det lå centralt og flot. – Og igen…- billigt !  Hvis man sagde, at Transfagaran Road er én af verdens fedeste veje, er det nok lidt overdrevet. Men mest på grund af vejbelægningen, som var rigtig dårlig. Derimod Transalpina som ikke ligger så langt derfra, kan absolut måle sig med nogle af de fedeste veje jeg har kørt på. Og den er ca. 150 km.  lang. KRÆS. Vi fik en lang dag, da vi efter at have besøgt byen Sibiu, som er en rigtig fin by, kørte lidt grusvej for at komme på Transalpina. Igen kom vi igennem nogle fantastisk fine byer. Husene og byerne i Rumænien er meget forskellige. Hvis man kan forestille sig to tidsaldre i det samme land, må det nærme sig. Trafikken også. Nogle med hestevogn og fork – andre i store nye 4WD eller lignende. Ca. lige mange af hver vil jeg tro. På Transalpina kom vi til at køre lidt forkert og endte med grusvej og den helt forkerte retning.  12 km. grusvej tilbage igen og så var klokken vel ca. 16.30. Og vi havde stadig 5 timer hjem !! Godt brugte på en ellers rigtig fin dag. Dagen efter slappes der lidt af, så vi kørte ned til slottet Castle Poenari,  som er bedre kendt som Grev Draculas slot.

Bestiger de 1480 trappetrin til toppen. Det fik vi da også varmen af.

Efter Transfagaran kørte vi til Retezat nationalpark via Route 66 gennem en anden nationalpark. Fed snoet flot vej. Vi ville bruge en dag i bjergene på gåben. Først havde vi ca. 25 km.  hullet og stenet grusvej, men udmærket til vores offroadere. Derefter ca. 5-6 timer i utroligt flot bjerglandskab. Dejligt – og stille. Og meget få mennesker. Damen på Pensione IRIS var ikke ligefrem smilende, men det lykkedes os dog, at få hende til at smile lidt, og hun forsøgte også at hjælpe lidt med vandrekortet. Når man kommer lidt ud på landet, er der ikke mange som forstår engelsk eller tysk, så det bliver fingersprog. Men det kan jo også have sin charme. Dagen efter var det vist fru selv, som kom hjem, og så blev servicen pludselig anderledes.

Borlova, som jeg kender fra en off road tur i 2002, ligger faktisk ganske tæt på, og det var planen lige at køre over og se om tingene havde forandret sig. Bjarkes GPS og kort viste en smutvej derover, så det skulle prøves. Vi var jo på off-roadere. GPSen sagde Munte le Mic, som er et lille bjerg lige ved Borlova, og det kunne godt passe. Det blev dog til NOGET mere off road, end Fru Madsen syntes var sjovt, så Bjarke måtte køre min MC over visse passager. Til sidst måtte vi give op, og vejen stoppede og blev til et enduro spor. Og vi var ikke HELT sikre på GPSen. Ned igen og videre ud af vejen, som også endte med store sten og huller i grusvejen. Dog ikke så slemt som den første, men vi var stadig ikke sikre på, om vejen var rigtig, så vi valgte at vende om og køre på den ordinære hovedvej.  80 km ekstra, som lige gav varmen. Men interessant tur. Det viste sig, at vi var ganske få km fra Borlova --- øv. Pensionen, som jeg kendte, så meget lukket ud, og der kom ingen ud, da vi ringede på. Egentlig kan man slet ikke se, det er en pension, men når man nu ved det, - og har spurgt sig frem. Til gengæld havde pension Mihai åbent, og han var også kendt fra enduro miljøet. Vi havde ikke mere end lige indlogeret os, da to Schweizere kom på besøg og ville drikke en øl sammen med os. De boede hos Zacarias. Stedet som jeg kendte ! Nå, men vi fik en god sludder og fulgte dem ”hjem”, så vi lige kunne hilse på Zacarias. Dejligt gensyn. Vi fik rigtig god forplejning hos pension Mihai, og fik en del snak med to tyskere, Ralf og Heike, som havde været udsat for et uheld. En modkørende som var kørt direkte ind i dem i bil. På trailer havde de 2 MCer, og den ene røg af og blev total skadet sammen med bilen. Rumænerne kan simpelthen ikke styre farten i deres nye store biler. De kører som død og helvede L