3 uger – august 2010 – England – Wales – Irland – Skotland.

Det klappede jo lige med, at vi kunne se Superbike i Silverstone i den første weekend, hvilket resulterede i, at vi var nødt til at køre direkte fra arbejde fredag, så vi kunne nå færgen fra Esbjerg kl. 18.45. Vejret tegnede ikke særlig godt – efter en god og varm juli herhjemme, så da vi vågnede fredag morgen, var lysten ligesom forsvundet i vådt nedbør. D.v.s. bil på arbejde – tag tidligere fri – og hjem og hente cyklerne. Det støvregnede det meste af vejen til Esbjerg, men regndragten gemte vi, så jeg havde lidt klamt tøj da vi ankom til færgehavnen. Men det klarede op, og da vi mødte et par australiere ved færgen, som tilfældigvis lige kunne sende en hilsen med til Rob i Brisbane, så var det ligesom ferien rigtig var begyndt. Tænk at møde en person i Esbjerg, som lige kender én af de få personer, som jeg kender på den anden side af jordkloden. Vi fik os indlogeret i kahytten og efter lidt hurtig aftensmad tog vi hul på en god flaske portvin og fejrede den nystartede ferie.

Vel ankommet til Harwich kl. 12 næste dag – i gråt vejr !!! Men gudskelov nåede det at klare op, inden vi nåede at tage regndragten på. Den første lugt der indtog mine næsebor på engelsk grund var lugten af heste. Englændere går meget op i heste – og har mange af dem. Det gik fint med venstrekørsel, og vi nød den første fish and chips i haven ved en pub i dejligt vejr. Hurra hvor er vi heldige. Og en privat camping meget tæt på Silverstone dukkede også op.

I meget rimeligt vejr gik vi søndag morgen ved 8 tiden til Silverstone. Der var ca. ½ times gang – og jeg havde helt glemt hvor facinerende det er, at se tusindevis af motorcykler komme anstigende til ræs. Så er stemningen ligesom lagt. Det var en fantastisk god måde at starte en ferie på. Vi fandt et godt sving at sidde i, men måtte desværre se, at englænderne sluttede med de fleste topplaceringer. Selv Robby Harms måtte vige pladsen. Når løbene startede, kunne det lige så godt være et engelsk hestevæddeløb, som blev sat i gang. Sådan lød speakeren. Hvis ikke det var for den kæmpe – mega – motorcykel ballon, som vi havde i sigte, kunne man godt være i tvivl. Efter ræset kunne vi i ro og mag nyde de andres afgang. Beundre de mange modeller, som man ikke lige ser hver dag.

Mandag morgen fortsatte vi sydpå til en lille by nær Torquay i Sydengland. Her havde vi base et par dage, hvor vi bl.a. kørte til Lands End. Englands sydvestligste punkt. Og det bar et tydeligt særpræg både af natur og turister. Rigtig meget trafik. Det går ganske godt med at køre i venstre side, og man bliver helt god til at køre i rundkørsel….. blot skal man orientere sig godt, da man er vant til at se sig mest til den modsatte side.

Vi støder på mange restriktioner. Specielt på restauranter. F.eks. fik vi frokost på en restaurant hvor ”Behaved children are welcome”. Og hvis man stjal glas, ville de ringe til politiet, så de kunne arrestere os. Alt skal betales på forhånd. (Eller også beder de om ens kreditkort – indtil man er færdig). Man er en skidt person indtil det modsatte er bevist. Men så er englænderne til gengæld også meget hjertelige og hjælpsomme.  På en campingplads måtte man ikke tage Bikes and scooters med ind på toilettet. De er da lidt hys nogen gange !!!

Fra det sydlige kørte vi gennem Dartmoor og Exmoor  via Bath til Wales. Op til Baskerville Hall Hotel, som minder lidt om Tonenburg i Tyskland. Her kan man både campere samt bo på hotel eller dormitory. Tilfældigvis er her også et SV650 træf.

Det er ret spændende at køre i nationalparkerne og på de helt små veje på landet. Der er kun lige plads til en lille bil samt mc. Med forsigtig kørsel. Flere steder så vi reklameskilte med ”Cream Teas”, og da Bjarke ikke lige kunne forklare mig, hvad det gik ud på,  måtte vi ind og erfare det. Det er ikke fløde the. Men the og scones , smør og marmelade. Smørret er helt specielt, da det er den fede del af den friske mælk, som er varmet op og blevet til en dejlig skumagtig smør. Kan absolut anbefales.

Dagen er ikke rigtig våd, men skyerne ligger så lavt, at vi ikke ville kunne se noget, hvis vi kørte ind i Brecon Nationalpark, så vi valgte at spendere dagen med en gåtur til Hay on Wye (bøgernes by). Hyggeligt og interessant – og vi er ved at få smag for deres gode cider. Nogen gange op til 7-8% ! Om eftermiddagen var der Ridderkamp ved  Baskerville Hall Hotel. Noget som åbenbart kan trække folk til fire dage om ugen. Ellers ren afslapning og sparken dæk.

Vi kørte dagen efter gennem Brecon Nationalpark. Lidt op og ned i de grønne bakker. Mellem heste, geder og får. Flot tur til Newport nær Fishguard. Bjarke forsøger ret tidligt på dagen at skræmme livet af mig ved at køre i den forkerte side af vejen. Først tænker jeg ”det finder han nok hurtigt ud af”, men prøver alligevel at få forbindelse til ham gennem vores samtaleanlæg. Kan umiddelbart ikke få forbindelsen og prøver at trykke hornet i bund, men han hører intet. OG NU KOMMER DER EN BIL……. Shit- han ser den ikke…..Pludselig kommer forbindelsen, men han er så tæt på, at jeg ikke kan nå at sige, hvad der er galt, så jeg RÅBER: BJARKE – for HELVEDE…. Så opdager han det hele og får sig sneget ud til siden. Lidt rystede må jeg sige vi begge blev. ”Jeg skulle jo bare lige tage lidt video”.  Jo tak. Vi kunne se hele fadæsen på video bagefter.

 Helt ude ved kysten finder vi en ”farmer-camping”. Billigt men utrolig flot udsigt over en bugt. Rigtigt hyggeligt. Og campingfatter (som er lidt gammel og tyk) kører rundt i sin lille traktor og sikrer at vi ikke mangler noget,- og inviterer om aftenen til et lille bål i hans lade. Absolut et sted der er værd at komme til igen, hvis man er på de kanter. Vi laver lidt om i planen og tjekker færgeafgangene fra Fishguard til Rosslare i Irland. Så går vi godt nok glip af Snowdonia i nordwales, men vi bliver efterhånden nødt til at prioritere.

Da vi ankommer til Rosslare i det sydøstlige Irland er det aften, og vi finder hurtigt en campingplads ved kysten. Der er lige 10 min. Gang til den nærmeste take away, men da vi ikke lige havde lyst til burger eller fish and chips gik vi videre. Der skulle ligge flere restauranter/pubber i området. Langt om længe…. Og klokken var vel 20.30, men ØV køkkenet lukkede kl. 20. Så måtte vi gå hjem til campingpladsen igen efter måske 8 km. Gåtur og ingen aftensmad. Eller rettere sagt: Den stod så på makrel i tomat i stedet. Og det er jo ikke så ringe endda.

Vi kørte dagen efter langs den sydlige kyst til Killarny, som ligger sydvest. Meget interessant by og udgangspunkt for en fantastisk flot rundtur – Kelly-Ring. Hvide strande, barske klipper og bløde grønne bakker med får. Hyggelige små byer med små cafeer. Virkelige et sted man kunne bruge mere tid på. Om aftenen i Killarny skulle vi så høre den første irske folkemusik, men det blev ikke lige succesoplevelsen…. Jeg vil kalde det en gang Irsk Richard Ragnwald. Flere steder endda. Men den irske kaffe er god !!! Og Killarny er en hyggelig by. Den irske cider er for øvrigt også rigtig god.

Vi kører videre langs vestkysten op til Moher Cliffs og Doolin. Man kan godt mærke, at irerne også har ferie nu. Her er fyldt med busser og biler og mennesker overalt, men det er absolut også et besøg værd. Moher Cliffs er nogle enorme helt lodrette klipper helt ud til havet. Barskt og imponerende natur.

Jeg kan godt lide de irske byer, hvor rækkehusene er farvede i forskellige farver. Der ligger ikke to ens huse ved siden af hinanden, og det er et ret farverigt udvalg.

Det der med at spise på pubberne, falder os også i god smag. Og en full english/irish breakfast er en herlig ting (bacon, æg, baked beans, kartoffel, pølser,toastbrød og blodpølse, hvis man er heldig).

Vi krydser øen til Dublin, hvor jeg forventer at høre noget ”rigtigt” irsk folkemusik. Jeg har fået ondt i hals og ører, og er blevet rigtigt godt og grundigt forkølet, så de næste par dage foregår på piller, strepsils og middagssøvn. Men Dublin er en romantisk og hyggelig by at daske rundt i. Fyldt med gøgl og musik. Og den irske folkemusik fik jeg også hørt på en hyggelig pub fyldt med turister…..

Dagen efter kører vi lidt sydpå til Kilkenny, hvor vi har billetter til en koncert med Tindersticks, som spiller i en kathedral i forbindelse med en festival. Meget god oplevelse. Dejligt at de bruger den store kirke til folkelige musiske arrangementer, hvor akustikken virkelig slår igennem. Og en anderledes  fredsfyldt stemning.

Nu er tiden til at drage nordpå selvom vi ved, vi risikerer regn. Og ganske rigtigt. Sidst på formiddagen starter regnen. Og den bliver ved til næste morgen. Vi kommer dog lige omkring Giants Causeway, hvor lava for mange tusinde år siden har dannet nogle helt specielle ”trapper”. Meget specielt og imponerende. Vi følger Causeway Coastway og kan sagtens gennem regnen fornemme, at her er rigtigt smukt. Vi finder en B&B. Næste morgen når vi lige det sidste stykke at kystvejen i solskin før vi i Belfast tager færgen til Stranrare i Skotland. Irland har været en dejlig og imponerende oplevelse.

I Skotland kører vi nordpå til Loch Lomond og slår teltet op i solskin. Herligt. Flot flot natur har vi kørt igennem. Men der er lige et ”men”….. Her er fyldt med knot – eller hvad det end er - … det er i hvert fald uudholdeligt.

I rimeligt vejr dagen efter kører vi længere op, men vi lader teltet stå, og kommer tilbage til knotene om aftenen.

Utrolig flot natur når vi at opleve op til Fort Williams, som ligger ved UK’s største bjerg. Vejret er yderst rimeligt. Kun meget lidt regn. I Oban slikker vi solskin på havnen i et par timer, før vi kører tilbage til knotene.

Og så er det tid til at komme tilbage til Harwich. Men vi har lige nået at få smag for, at komme tilbage til Scotland igen. Imponerende og storslået. Vejene i Skotland har generelt været noget bedre end resten af UK og Irland.

Ved færgen møder vi en, som har været af sted i 9 dage, og har næsten kun oplevet dårligt vejr. Han startede i Skotland og kørte til Sydengland for at opnå bedre vejr. Men han var ikke så heldig, som vi havde været.

5000 km rigere.

Bjarke har fødselsdag på hjemrejsedagen, så vi har bestilt en bøf i restauranten på færgen, og nyder en god flaske rødvin. Det har vi nemlig ikke fået meget af på turen.