Endelig ! – Efter 2½ times forsinkelse i Hanstholm og 30 timers sejlads ankom vi i Thorshavn – og vejret var tørt og dejligt. De havde varslet regn og kuling, så vi var lykkelige, da vi erfarede vejrguderne havde uret. Fra Tirsbækvej til Hanstholm måtte vi kæmpe os gennem lårfede stråler – og det var ikke så sjovt. Vi gjorde lige et par timers ophold til Thy træffet, hvor vi passende kunne indtage aftensmaden.
Nå, men starten på Færøerne kunne altså ikke blive bedre. Fine veje og flot natur. Vi havde udset os en campingplads på øen Vágar, hvorfra vi kunne sejle til Mykenes og se på lundefugle. (Det vestligste af Færøerne). Vi tog ikke nogen chancer, udnyttede det fine vejr, og tog direkte af sted efter teltopslagning og havregrød. Meget flot sejltur og en virkelig fin vandretur til lunde-og sule reservater. God start på ferien. Vi kom meget tæt på dem, og der blev skudt løs med kameraet. De er nu søde.
Om natten blæste det op, og vi var taknemmelige for at kunne udnytte faciliteterne på vandrehjemmet om morgenen. Vi kørte lidt vestpå igen, men vejret artede sig ikke ligefrem fra sin venlige side, og når det blæser og regner, går det sjove af det, når man kører MC. Vi vendte og kørte til Thorshavn, hvor Bjarkes afrikaner ikke kunne styre uden om en Burger King. Efter lidt småture i det smukke regnfulde færøske natur, kørte vi ”hjem” og fik strammet bardunerne. Vi fik virkelig testet det nyindkøbte telt. Storm med vindstyrke af orkan. Et par enkelte lidt bøjede stænger. Men det blev stående. Sikken kamp det var at få pakket ned. Sgu ikke let når stormen prøver at overtage magten. En græsk nabo måtte efter en knækket teltstang krybe i ly på vandrehjemmet. Han var nok ikke helt forberedt på det skandinaviske vejr. Det var heller ikke sjovt at køre i dette hersens stormvejr. Jeg kunne knap nok holde den lille XTer, mens vi holdt stille. Men det gik. Og da vi nåede færgen blev det tørvejr.
13 timers sejlads mere – og vi ankom i Seydisfjödur i
strålende solskin. Og humøret i top. Vi kørte nord på og fandt hurtigt nogle
fine grusveje. Så slap vi også for alle autocamperne. Det er ekstremt flot og
helt stille i de afsides grusbelagte bjerge med udsigt over havet. Vi ville nå
til Husavik, og da vi kunne se det kneb lidt med tiden, skråede vi tværs ind
over landet på en mindre grusvej. Og en fuldstændig surrealistisk natur. Nu
forstår jeg, når folk siger, det er som at være på en anden planet. I
Husavik tog vi på hvalsafari og pukkelhvalerne hilste lystigt på os med
vandsprøjt og haleplask. Vejret var så fint, som vi aldrig havde forestillet
os. Shorts og solbriller havde jeg bevidst ikke taget med, men det var en fejl.
Skyer lægger sig i flade dekorative striber langs bjergene om aftenen, og når
solen går ned bliver det hurtigt koldt. 8 grader ca., men når vi så vågner næste
morgen og kan spise morgenmad i t-shirt er lykken gjort.
Vi farter videre sydpå ad vej 87 (bakket grusvej) til
Myvatn. Lusker rundt ved Krafla og det mystiske landskab ved de boblende
vulkaner. Som en fantasiverden og meget facinerende. Det er ved Krafla, vi møder
dansken, som absolut synes, vores Mcer trænger til en vask. Det forstår vi
overhovedet ikke. Jeg pointerer overfor Bjarke; Han kører garanteret Gold Wing.
Og ganske rigtigt. Jeg spurgte ham lidt senere. ”Nej, jeg er blevet for gammel
til at køre MC, men jeg har kørt Gold Wing” . Hm hm. Men vores er heldigvis
bygget til at køre grusveje. Og det er sjovt.
Landskabet omkring søen Myvatn er også meget speciel og
præget af gamle vulkaner.
20. august. Bjarke har fødselsdag, og jeg forsøger at lave pandekager på primussen og får serveret den hjemmebragte chokoladekage og indpakkede skjorte. Så bliver MIN bagage da trods alt lidt mindre ;-)
Vi kører til Dettifoss, Europas kraftigste vandfald, og
det er absolut turen værd, selvom det er vaskebræt det meste af vejen. Vi kører
videre op til Àsbyrgi slugten, som er en ren oase i den golde ørken. I bunden
af slugten er der en sø med ænder, som rapper så det giver genlyd i hele kløften.
Meget smukt og fredfyldt. Vi går 8-9 km. på toppen af slugten i lilla lyng og
mærkelige stenformationer. Og så 50 km vaskebræt mere eller mindre retur til
Myvatn. Bjarkes fødselsdag bliver fejret med en røget/saltet fisk af en slags.
Ikke den helt store kulinariske oplevelse – og ikke alt for sent, går vi i
seng, for at være friske til morgendagens tur til Askja – vulkankrater på 50
km2. Askjas sidste udbrud var i 1961 og varede i over 3 måneder. Inde i
krateret er der den dybeste sø på Island med sine 217 meter. Og der er en varm
kilde som sammen med smeltevand danner et kæmpe badekar lige ved siden af søen.
Meget bjergtagende. Det tog 4 timer at køre derind. 170 km hvoraf de 100 var
off road med et par vandløb (læs ’elve’) som skulle forceres. For en
sikkerheds skyld tog vi de medbragte skridtstøvler på, for ikke at blive alt
for våde, hvis det gik galt. Det gik fint. Dybden var ca 40-50 cm. Det var en hård
tur med skiftevis sten og sand. Vi havde valgt at køre frem og tilbage på
samme dag, så vi undgik at køre med bagage. Cyklerne klarede det fint, - og vi
sov godt om natten, efter at have følt os ganske svimle over en flaske rødvin.
Men det syntes vi, vi havde fortjent.
For at se alle billederne fra Askja klik på billedet herunder
22/8 – vi har stadig godt vejr. D.v.s. 20 grader og solskin. Over al forventning. Og nu i 6 dage. Superskønt,- og vi slapper den hele dagen og nyder solen og udsigten over Myvatn.
Vi trænger til at bevæge og lidt igen, så vi drager længere
vest på, da vejrmeldingerne for sydøen er lidt tvivlende. Vi tager til
Akureyri, nogle kystveje og en afstikker til Siglufjödur. Der bliver brugt
mange penge på veje og tunneler til afsides byer med forholdsvis få
indbyggere. Der ligger landbrug hist og pist, men der er langt imellem. Ville
have overnattet i Saudárkrókur, men campingpladsen og byen i sig selv virkede
ret ”død” (der var dog en RIGTIG god bager), så vi kørte en afstikker ud
af en grusvej til Reykir, hvor vi skulle betale ca 40 DKK. Til gengæld havde
manden lavet et fint bassin ved en varm kilde. Vi fandt senere ud af, at manden
havde været hovedperson i en Søren Rye udsendelse. Vi nød den varme kilde med
udsigt til hav og bjerge. Èn af turens overraskelser (for Bjarke) – en lille
flaske sauterne,- blev delt i den afslappende atmosfære.
Det var også her, vi pludselig hørte en højrøstet dansk kvindestemme fra en bil. ”Det er da dem”. Hm, tænkte vi. Det er nok nogen vi har mødt før på turen. Damen kom med raske skridt hen mod os. ”Kommer I fra Vejle” ? Ja, ja, så har jeg lige en hilsen fra min onkel. – Godt så. Og her troede vi lige, vi var LANGT UDE.
Vi var på vej ud til Hraun, hvor Bjarke har noget meget langt ude familie, som driver landbrug. D.v.s. de har 300 får, 5 heste, en hund 3000 ederfuglereder, lidt fiskeri – og så kører de post 3 gange om ugen. Meget facinerende landsted helt ude på næsset langt ude på landet. 3000 reder giver ca. 50 kg. dun, som igen giver 100.000 ISK (8.000 DKK) pr. kg., men der ligger også en del arbejde i det. For børnene er der en times kørsel til skole hver dag (50 km. grusvej).
Vi kører ca 70 km. sydpå til Blönduós så vi er klar til
Kjølur ruten dagen efter. Camping er billigt heroppe, ca. 40-60 kr. per person
per nat., og de fleste steder er det incl. varmt bad,- for varmt vand har de
masser af. I det hele taget synes vi ikke det er så dyrt. Hverken mad eller
arrangementer. Benzin er det samme som hjemme, og det er maden stort set også.
Men det er ikke alle steder udvalgene er så store. Tit er det på en
tankstation der handles, fordi der ikke er andre butikker.
Hjemmefra havde jeg tørret kød og grøntsager til 10
dage, så vi bekymrede os ikke så meget om indkøb.
Kjølur er grusvej, men jeg ville nu nødig gøre det i en
personvogn uden 4 hjulstræk og god affjedring. Vi kommer forbi Gullfoss og
Geyser og Strokkur, som spyr damp op 25-30 mtr. en gang hvert 10. minut ca., og
vi er nu kommet så langt sydpå, at der er fyldt med endagsturister fra
Reykjavik. Vi kører østpå mod Landmannalaugar, men ser sorte skyer i
”farvandet”, så vi standser kl. 17.30 og slår teltet op mellem vejen og en
hyggelig elv. Bjarke kører så ca. 15 km. for at hente vand til forplejning.
Næste morgen er det stadig lidt lusket i vejret, men vi
satser, og kører videre til Landmannalaugar. Bjarke opdager, at min ene
sidetaske sidder halvvejs i baghjulet, og den har spist et stort stykke af
tasken. Heldigvis var det kun 1. hjælpskassen som var gået i udu, og vi fik
repareret tasken med noget gaffa tape. Det uundværlige reparationskit. Det
begynder så småt at støvregne, og man skal koncentrere sig lidt på den halvdårlige
grusvej. Mest fordi det er svært at se noget. Men storslået natur når vi da
at opfatte, før vi når målet. Der er lige et par vandpassager til slut, men
de klares uden gummistøvler. Resten af dagen sumpes lidt i teltet p.g.a. småregn.
Dog får vi varmen i det naturlige varme bad og får kroppen varmet godt
igennem. Næste morgen er der bare dejligt vejr, og vi begiver os på gåben ud
på en af de flotteste ture, vi har oplevet. Som et rent eventyr. Virkelig
bjergtagende og kunne lige så godt være blevet brugt i Ringenes Herre.
Desværre er tiden ved at rinde så meget ud, at vi kører
derfra dagen efter. Vi kører sydpå til Skaftafell, hvorfra vi kører et smut
ind til Jökulsarlon hvor vi sejler gennem isformationer, som er ved at
smelte. Vi føler lige et sekund, at vi er på Grønland. Tidevandet og
saltvandet gør, at isen smelter forholdsvis hurtigt her. Isen stammer fra
Europas største gletcher, Vatnajøjull og der forsvinder her ca. 100 meter
hvert år. Men imponerende er det. Tilbage til campingpladsen, hvor vi går en
tur op til det naturskabte orgel vandfald. Klippevæggene bag vandfaldet står i
søjler, så det ligner et kæmpe orgel.
Det er for øvrigt også her, der er opstillet et noget
lignende Robert Jacobsen skulptur. Nå nej,- det viste sig at være resterne af
broen, som i 1996 blev torpederet af et isbjerg og destruerede både vej og bro.
Det er nu dagen før hjemrejsen og vi begiver os de sidste
370 km langs kysten op til Seydisfjódur. Der er skyfrit og dejligt fra
morgenstunden, men straks efter vi har vendt snuden nordpå, begynder det at
regne. Så må vi til det. Første gang på Island iklæder vi os regndragterne.
Det var ellers en smuk tur langs østkysten, men da der viser sig en genvej,
hvor vi kan ”spare” 60 km i regnvejr, styrer vi straks fra asfaltvejen og
tager en 20 km grus/muddervej tværs over et grønt kløftelandskab. Men ingen
af os har lyst til at stoppe for at tage billeder. Nu skal vi bare frem. En helt
anden ting, Grusveje ER nu mere spændende at køre på en asfaltveje. I hvert
fald når MCen er bygget til det. Men føj hvor blev vi moet til, før vi nåede
Seydisfjódur, hvor der for første gang de sidste 200 km er tørvejr. Så
teltet bliver stillet op for sidste gang på denne ferie. Den har nu gjort det
godt. Og det har cyklerne også. Fantastisk dækkene kan holde til den slags kørsel
uden at punktere.
Det viser sig, at vi har været utroligt heldige med vejret. De fleste andre, som skal med færgen har haft en del regn. Men vi har jo også decideret valgt at køre uden om regnen. Så lidt kan man trods alt selv have indflydelse på. Godt 3000 km rejseoplevelser rigere- og så lige 2 døgn på færgen, før vi er i Hanstholm. Men det er det værd.
